





Håndlavet dansk design
By Leth blev stiftet af Mathias Leth i 2018, men selvom firmaet er nyt, har han arbejdet med træ siden barnsben.
Dengang bragte træklodserne legen og fantasien til live – komplet med træ-walkie-talkie og træ-lyssværd.
”Lige siden jeg fik lov til at lege i min fars værksted som barn, har jeg haft et næsten terapeutisk forhold til at arbejde med træ. Andre børn havde Nintendo og gik til fodbold – jeg byggede ting af træ.”
By Leth blev skabt på baggrund af kærlighed til godt dansk træ. I dag er legen i værkstedet blevet koncentreret om at skabe smukt tidløst design i skarpe linjer af holdbare gode materialer.
Dansk egetræ med skarpe vinkler, er udgangspunktet for de designs som By Leth bringer på banen. Ofte er det mørke træ er kombineret med massiv messing, som står i en skarp kontrast til træet. By Leth tager udgangspunkt i et behov for enkelt boligtilbehør med nyt moderne bud på hvordan interiør bør se ud. Inspirationen til de skarpe vinkler kommer fra popkulturen samt det værktøj som bruges i værkstedet.
Derfor er det vigtigt for mig, at skabe kvalitet hvor der er tænkt over designet og detaljerne. Noget som er holdbart.
”Jeg fremstiller kun produkter, som vi selv vil have stående i vores hjem. Det er vigtigt for os, at vores design er indbydende, varmt og samtidig minimalistisk og moderne.” Og det er vigtigt, at produktet udsender en varm og hjemlig vibe.”
Alt er omhyggeligt håndlavet, nummererede og i begrænsede oplag. Eksklusiv kvalitet for hvem design betyder noget.
Grundtanken om By Leths design følger devisen om at måden vi indretter vor hjem er med til at fortælle omverden hvem vi er og hvad vi mener. Vores valg af møbler afspejler vores holdninger og identitet.
Derfor er det By Leths mission at være med til at give mennesker mulighed for at vise hvem de er når de indretter deres hjem med tidløst designede møbler af varme materialer i et moderne design. Møbler som er skabt i en bæredygtig proces med et tydeligt socialt bevidst ansvar.
Lidenskaben for de gode materialer samt ønsket om et perfekt kvalitetsprodukt vejer tungt når designprocessen påbegyndes. Ligeledes er det vigtigt, at træet er FSC certificeret – så vi ved at fremtidige generationer også får mulighed for at opleve danske skove. Det er vigtigt for mig, at vores træ er FSC-certificeret, så vi får træ af højeste kvalitet – men også efterlader naturen i god stand.
Samtidig er det vigtigt for mig at der er taget hånd om hele processen i produktudviklingen.
Alle By Leth-produkter er først og fremmest bygget på respekt. Det gælder selvfølgelig respekt for råvarerne og for det gode håndværk, men også for naturen og for samfundet omkring os.
Tilsvarende er vi stolte af, at alle vores produkter leveres i håndsamlede kasser, som produceres af en gruppe fantastiske mennesker på Hans Knudsens Instituttets Kartonnagefabrik.
De ansatte er folk i beskyttet arbejde, som gennemgår en svær periode i deres liv. Det betyder noget for mig, at kunne støtte en virksomhed som denne.
